Udviklingen og lanceringen af robotplæneklipperen har været afgørende inden for plænepleje. Det har aldrig været nemmere at sikre en sund, grøn plæne uden at skulle løfte en finger. Samtidig er det vigtigt for os hos GARDENA at sikre, at robotplæneklipperen ikke ødelægger det naturlige dyreliv i haven. Sikkerheden for pindsvin og andre små dyr, der færdes i og mellem haver, er særlig vigtig for os. Derfor har vi samlet nogle gode råd til, hvordan man beskytter pindsvin mod robotplæneklippere.
Ting du kan gøre for at minimere risikoen for, at robotplæneklipperen skader pindsvinet
Vi har sat os det mål, at vores robotplæneklippere skal kunne betjenes uden uheld, luftforurening og støj. For at sikre, at vi opfylder dette krav, arbejder vi tæt sammen med specialister i forbindelse med udvikling af vores produkter. Ved at følge enkle råd kan du hjælpe med at beskytte pindsvin og andre små dyr.
Vælg den rigtige robotplæneklipper til din have
Du bør vælge en robotplæneklipper med de anbefalede sikkerhedsfunktioner, og som du kan indstille til ønskede klippehøjde, tidspunkt og område. En undersøgelse fra Oxford University, om robotplæneklipperes potentielle indvirkning på pindsvin, identificerede vigtige tekniske funktioner, som er afgørende for sikkerheden. Drejelige knive er den vigtigste funktion, som findes i GARDENAs tre forskellige SILENO-modeller. Drejelige knive sikrer nemlig en mere præcis klipning og mindsker samtidigt faren for uheld.
Samtidig er vores robotplæneklippere udstyret med et afgrænsningskabel, der lægges rundt om græsplænen og fungerer som en ramme. Et afgrænsningskabel, også kendt som en kanttråd, definerer det område, der skal klippes. Første skridt er derfor altid at få dette sat op for at sikre en velklippet græsplæne. Fordelen ved at vælge robotplæneklippere med afgrænsningskabel er øget præcision og mindre risiko for uheld. Desuden er alle vores robotplæneklippere udviklet i overensstemmelse med europæiske sikkerhedsstandarder, hvilket f.eks. betyder, at de stopper, hvis de støder ind i en forhindring eller vælter om på siden.
Slå græsset i løbet af dagen
Pindsvin er natdyr, hvilket betyder, at risikoen for at skade dem er mindre i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt kun at slå græsset om dagen, da det er sjældent, at de dukker op på dette tidspunkt. Det sikrer, at pindsvin og robotplæneklipperen ikke kommer i karambolage med hinanden. En god tommelfingerregel er derfor at tænde for robotplæneklipperen kl. 9.30 og lade den køre indtil skumringen, men ikke længere end det.
En robotplæneklipper, der kører om natten, kan være til fare for pindsvin. Hvis de ikke hører eller ser den, er de ikke i stand til at reagere i tide. I stedet for at forsøge at flygte vil pindsvinet rulle sig sammen til en stikkende kugle, hvilket i dette tilfælde ikke vil beskytte dem mod skade.
Tip! Hvis du beslutter dig for kun at slå græs om dagen, vil driftstiden for din robotplæneklipper tilsvarende blive reduceret. Så sørg for at den har kraft nok til at klippe hele plænen.
Vælg de rigtige planter og elementer til din have
Der er ingen grund til at tro, at en robotplæneklipper ikke fungerer med det naturlige dyreliv i din have. En stor del af succesen ligger dog i de valg, du træffer, når du anlægger din have. Planter, møbler og opdeling af zoner er nogle af de faktorer, du bør overveje i dette tilfælde. Prøv at inkludere hække, buske eller vilde blomster for at skabe disse forskellige zoner i haven.
OBS! En græsplæne, der altid bliver klippet, vil resultere i færre sikre steder til at gemme sig for pindsvin og andre dyr. Men med den rigtige indretning af haven er det nemt at skabe sikre steder for både insekter, pindsvin og andre små dyr.
Læs også: Fem nemme tips til en flot græsplæne
Sådan får du pindsvin til at føle sig hjemme i din have
Pindsvin er meget velkomne i vores haver, da de hjælper med at holde haven sund og frisk. De holder blandt andet skadelige snegle og larver væk. Derfor har vi fået hjælp af Dr. Sophie Lund Rasmussen, som er en af forskerne bag Oxford-undersøgelsen, og har samlet nogle nyttige tips til, hvordan du kan gøre din have mere attraktiv for pindsvin og andre små dyr.
Tips til at gøre din have attraktiv for dyr
-
Sørg for, at din have er mangfoldig og består af flere forskellige planter, som giver pindsvinene naturlige fødekilder
-
Om efteråret kan du overveje at sætte vand og mad ud til pindsvinene. Kattemad er et godt alternativ, men vær opmærksom på god hygiejne omkring foderstationen
-
Skab et sikkert miljø for pindsvin. Du kan f.eks. bygge en rede af haveaffald, blade og kviste
-
Hold haven fri for affald og sørg for at dække dybe huller eller afløb til, så pindsvinene ikke kommer til skade
-
Overvej at rydde stier, så pindsvinene kan gå gennem haven uden problemer
Husk! Brug ikke skadelige pesticider og kemikalier i din have. Det kan skade både dyr og planter. Før du går i gang med havearbejdet, er det også en god idé at inspicere haven og være opmærksom på kompostbunker og lignende steder, hvor dyrene kan søge ly.
Vigtigheden af at vælge den rigtige robotplæneklipper
Oxford-undersøgelsen, som vi nævnte i indledningen, undersøgte sammenhængen mellem robotplæneklippere og dyreliv. Her fremhævede forskerne de store forskelle i sikkerhedsniveauer mellem de forskellige robotplæneklippere på markedet.
Alle robotplæneklippere fra Husqvarna Group og deres brands, herunder GARDENA, klarede sig godt i testen. Dér hvor vi skiller os ud på markedet er med vores drejelige knive, der kun vejer 3 gram. Det er afgørende for at øge sikkerheden under klipning.
Hos Husqvarna Group ønsker vi en videnskabelig forskning på området, da det giver en vigtig indsigt i videreudvikling af vores produkter.
Smart teknologi fra GARDENA bidrager til en øget sikkerhed
Udover at alle GARDENA robotplæneklippere er udstyret med drejelige knive, er de også udstyret med kollisionssensorer, som gør, at robotplæneklipperen stopper og drejer, når den møder forhindringer i haven. Vi tilbyder også softwareløsninger, der hjælper med at beskytte dyrene i din have. Hvis du bruger GARDENA smart App eller GARDENA Bluetooth App, kan du pause klipningen direkte fra din smartphone. I GARDENA smart App kan du vælge mellem flere funktioner, der bl.a. sikrer, at robotplæneklipperen er parkeret fra skumring til daggry.
Derudover er der procedurer, der sikrer, at knivene ikke aktiveres, før robotplæneklipperen er uden for ladestationen. Dette giver små dyr, der har søgt ly under robotplæneklipperen, tid til at flytte sig, før klipperen starter. Det anbefales også at sænke klippehøjden om sommeren for at sikre, at ingen dyr kan gemme sig under klipperen
Læs også: Sådan vælger du den rigtige klippehøjde